Forretningsbetingelser for serviceydelser udbudt af SaberTask LDA
Disse forretningsbetingelser (“Forretningsbetingelserne”) gælder som aftaleforhold mellem kunden (“Kunden”) og SaberTask LDA, cvr. nummer: PT518467546 (“WinterManager”).
1. SERVICEYDELSEN
1.1. WinterManager stiller en software til rådighed via sin hjemmeside, mobile platforme eller lignende (“Softwaren”), som muliggør, at Kunden via selvbetjening kan administrere og optimere vinterdrift. Kunden kan administrere kunder, adresser, underleverandører og ruter. (i et hele benævnt “Serviceydelsen”).
1.2. Omfanget af Serviceydelsen defineres på baggrund af Kundens valg af servicepakke, som kan indeholde flere eller færre funktioner (“Servicepakken”). Valget foretages i samarbejde med WinterManager, og vil fremgå på aftalebrevet. Udover Serviceydelsen kan WinterManager tilbyde tillægsydelser, som inkluderes i Servicepakkerne. Disse tillægsydelser indgår i definitionen af Serviceydelsen. Levering under de enkelte Servicepakker kan være betinget af en betaling.
1.3. Igennem forretningsforholdet mellem Kunden og WinterManager opnår Kunden en adgang til at anvende Softwaren, som ikke er eksklusiv. Dette gælder også ved Kundens valg af tillægsydelser. Kunden kommer således ikke til at eje Softwaren eller Serviceydelserne eller en kopi eller del heraf. Ved Kundens valg af tillægsydelser kan der være selvstændige betingelser, som skal accepteres i sammenhæng med disse Forretningsbetingelser.
1.4. Adgangen til at anvende Serviceydelsen, herunder Softwaren, kan alene ske til brug for Kundens formål og gælder udelukkende for Kunden og dennes underleverandører. Ved tilmelding til Serviceydelsen skal både Kunden og dennes underleverandører have deres eget unikke brugernavn og kodeord til brug af Serviceydelsen. Det er Kundens pligt at sikre, at Kunden og underleverandører opretholder den fornødne sikkerhed for at beskytte brugernavn og kodeord for at forhindre misbrug m.v. af Serviceydelsen.
1.5. I Serviceydelsen indgår hjælp til den generelle brug af Serviceydelsen. En sådan hjælp kan ydes af WinterManager eller en af WinterManager godkendt Tredjepart, som Kunden indgår aftale med via Serviceydelsen.
2. ACCEPT OG TILLADELSE
2.1. Ved Kundens registrering på WinterManager’s platform accepterer Kunden Forretningsbetingelserne for Serviceydelsen, og som det gældende aftaleforhold mellem Kunden og WinterManager. Forretningsbetingelserne gælder også for tredjemand, som på vegne af Kunden måtte udføre arbejde i relation til Serviceydelsen.
2.2. Serviceydelsen herunder tillægsydelser ydes til Kunden i egenskab af forretningsdrivende, herunder også selvom Kundens medarbejdere opnår adgang til hele eller dele af Softwaren og indeholdte informationer i egenskab af medarbejdere.
2.3. Kunden samtykker til, at WinterManager og dets Tredjeparter kan foretage markedsføring overfor Kunden og Underleverandører (“Underleverandørerne”). Kunden kan skriftlig tilbagekalde sådant samtykke.
2.4. Kunden og dennes Underleverandører giver tilladelse til, at WinterManager og dets Tredjeparter markedsfører sine produkter og serviceydelser overfor Kunden og dennes Underleverandører. Markedsføring kan ske på diverse medier og kommunikationsformer, herunder f.eks. e-mails.
2.5. Kunden accepterer WinterManagers øvrige politikker, herunder politik for persondata og Cookies, som er tilgængelige i den til enhver tid gældende udgave på WinterManagers hjemmeside. De øvrige politikker skal ses som værende en integreret del af disse Forretningsbetingelser.
3. TREDJEPARTER
3.1. For at kunne levere Serviceydelsen og eventuelle tillægsydelser kan WinterManager gøre brug af leverandører og lignende forretningspartnere (“Tredjeparter”). Kunden accepterer og tillader, at informationer der uploades i forbindelse med Serviceydelsen kan blive behandlet af og udvekslet med Tredjeparter, som arbejder med WinterManager, forudsat at WinterManager har indgået databehandleraftale med de relevante Tredjeparter.
3.2. Såfremt Tredjeparter tilbyder tillægsydelser via WinterManagers Serviceydelse (åben API (application programming interface)) er brugen af tillægsydelserne underlagt den pågældende Tredjeparts vilkår. Kunden fritager WinterManager for ethvert ansvar i forbindelse med brug af sådanne Tredjeparters tillægsydelser.
3.3. Såfremt Kunden eller Underleverandøren benytter tillægsydelser fra Tredjeparter i forbindelse med brug af Serviceydelsen, kan der ske udveksling af informationer mellem Serviceydelsen og eventuelle tillægsydelser. Kunden accepter, at WinterManager er uden ansvar for sådan en udveksling, behandling og opbevaring af informationer af Tredjeparten, der ligger udover omfanget af databehandleraftalerne med de relevante Tredjeparter, jf. pkt. 3.1, idet der opstår et selvstændigt retsforhold mellem Kunden og/eller Underleverandører og Tredjeparten ved brug af tillægsydelse.
4. KUNDENS PLIGTER OG ANSVAR
4.1. Det er udelukkende Kunden, herunder dennes Underleverandører, som er ansvarlige for rigtigheden og kvaliteten af de informationer som registreres og benyttes i Softwaren. Det er således Kundens ansvar, at de oplysninger, som videreformidles til WinterManager med henblik på indtastning og registrering i Softwaren - og som skal anvendes i forbindelse med brugen af Serviceydelsen - er korrekte. Kunden skal derfor selvstændigt sikre sig, at informationerne er registreret korrekt i Softwaren. Det er Kundens ansvar at sikre, at informationerne, der bruges i Serviceydelsen, til enhver tid er ajourført korrekt.
4.2. Som en del af Serviceydelsen vil WinterManager så vidt det er muligt indhente informationer fra relevante myndigheder og registre for at sikre, at Kundens indtastede informationer er opdaterede. Indhentningen af informationer kan ske løbende og automatisk. Det skal bemærkes, at såfremt informationer skal indhentes fra myndigheder eller registre fra andre lande end Danmark, kan det betyde, at det ikke kan indhentes automatisk. I sådant et tilfælde vil Kunden, herunder dennes Underleverandører, skulle registrere informationerne selv. Det vil fremgå af WinterManagers hjemmeside, hvilke landes myndigheder og registre, som der kan indhentes informationer fra.
4.3. Adgang til personlige informationer ved for eksempel at indtaste cpr. nummer kan være strafbart og erstatningspådragende. Det er Kundens ansvar at sikre, at Kunden og dennes medarbejdere ikke skaffer sig uautoriseret adgang til personlige informationer. Overtrædelse heraf kan medføre øjeblikkelig ophævelse af aftaleforholdet ved mellem Kunden og WinterManager.
4.4. For at sikre at WinterManager kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Serviceydelsen, giver Kunden WinterManager ret til at bruge de oplyste og indtastede informationer i Softwaren. Det er Kundens pligt til at sikre sig, at WinterManager har de fornødne tilladelser, fuldmagter, aftaler og legitimationsinformationer fra Kundens Underleverandører, der skal til for at WinterManager kan levere Serviceydelsen. Det er således også Kundens ansvar at sikre sig, at de underleverandører, der er omfattet af Serviceydelsen, har givet samtykke til den databehandling, som er en del af Serviceydelsen.
4.5. Afhængig af hvilken Servicepakke, som Kunden har valgt, giver Serviceydelsen kundeadgang til visse informationer, og Softwaren sender informationer til kundernes e-mail . Det er Kundens ansvar at sikre at dens adresser er vidende om adgangen til Serviceydelsen. Såfremt denne kunde ikke ønsker at modtage informationer igennem de af WinterManager udbudte muligheder i forbindelse med Serviceydelsen, er det Kundens eget ansvar at sikre leveringen af informationer sker til disse adresser på anden vis.
4.6. Kunden må ikke give andre adgang til Serviceydelsen, herunder Softwaren, uden at vedkommende har en direkte aftale med WinterManager. Kunden og vedkommende vil herefter begge være ansvarlige for handlinger, der foretages på vegne af Kunden. Såfremt vedkommende er godkendt af WinterManager, er Kunden berettiget til at give vedkommende adgang til brug for nærmere bestemte opgaver med samtykke fra WinterManager. Udføres administrationen af andre end Kunden, er Kunden berettiget til at give sådanne tredjeparter adgang til Serviceydelsen med samtykke fra WinterManager. Godkendte parter kan enten findes på WinterManagers hjemmeside eller ved henvendelse til WinterManager.
4.7. Det er Kundens ansvar, at Serviceydelsen ikke bliver anvendt på en måde, som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering, eller at WinterManagers navn, omdømme eller goodwill lider skade. Overtrædelse heraf kan medføre øjeblikkelig ophævelse af aftaleforholdet ved mellem Kunden og WinterManager.
4.8. Ved Kundens accept af Forretningsbetingelserne bekræftes det samtidig, at Kunden ikke er i konkurrence med WinterManager eller arbejder for virksomheder, der er i konkurrence med WinterManager. I konkurrence med defineres ved, at Kunden arbejder i eller er ejer af en virksomhed, som sælger samme eller lignende produkt som Serviceydelsen. Alt software, design, arkitektur, tekst og lignende er beskyttet af ophavsretten samtidig med, at navne og egenudviklede termer kan være anvendte varemærker. Enhver overtrædelse heraf kan blive retsforfulgt, og krav om betaling eller anerkendelse vil finde sted.
5. PRIS OG BETALINGSVILKÅR
5.1. Afhængig af Kundens valg af Servicepakke vil prisen være afstemt derefter. Endvidere kan prisen stige ved valg af tillægsydelser, som ikke er en del af en Servicepakke. Prisen for Servicepakkerne vil oplyst i danske kroner (DKK) og eksklusive moms og findes i aftalebrevet.
5.2. WinterManager kan ændre priserne med en måneds varsel. Ændringer i valutakurser, afgifter, forsikring, nettoprisindekset og omkostninger til Tredjeparter medfører, at WinterManager kan justere priserne, således at WinterManager stilles uændret. Ved en sådan ændring kan Kunden blive adviseret herom via WinterManagers Hjemmeside eller e-mail. Såfremt Kunden ikke er enig i en ændring af prisen, kan Kunden opsige aftaleforholdet mellem Kunden og WinterManager med øjeblikkelig virkning, dog således, at Kunden fortsat skal betale for faktisk foretaget brug af Serviceydelsen indtil ophørstidspunktet. Kunden kan ikke i den forbindelse rejse erstatnings- eller andre kompensationskrav mod WinterManager.
5.3. Efter hver måned med brug af platformen, vil Serviceydelsen automatisk generere en faktura til Kunden. Det fakturerede beløb for Serviceydelsen vil blive betalt af Kunden til WinterManager igennem den tilmeldte betalingsløsning anerkendt af WinterManager.
5.4 Sæsongebyret faktureres én gang årligt den 1. november for alle aktive lokationer. For lokaliteter, der påbegyndes efter sæsonstart, faktureres sæsongebyret hurtigst muligt efter tilføjelse. Prisen beregnes forholdsmæssigt ud fra, hvor lang tid der er tilbage af sæsonen (i alt 6 måneder). Alle sæsongebyrer er bindende for den valgte periode og refunderes ikke ved opsigelse midt i sæsonen.
5.5. Såfremt Kunden ikke betaler det fakturerede beløb rettidigt, kan WinterManager iværksætte en rykkerprocedure der indeholder frister og gebyrer ved brug af Kundens opgivne e-mail. Kunden accepterer, at rykkere afsendt af WinterManager til Kunden skal anses for leverede ved brug af Kundens e-mail. Såfremt den manglende betaling for Serviceydelsen fortsætter, kan adgangen til Serviceydelsen og medfølgende tillægsydelser spærres. Spærringen ophæves ved modtagelse af Kundens betaling, medmindre WinterManager har opsagt Forretningsbetingelserne med Kunden.
5.6. Ved for sen betaling af det til Kunden fakturerede tillægges en rente af det forfaldne beløb med 2,75% pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.
6. INFORMATIONER OG SIKKERHED
6.1. Informationer, herunder informationer om adresser og underleverandører, som er registreret i Serviceydelsen, er Kundens ejendom. Kunden kan kræve at få de registrerede informationer udleveret i et elektronisk format valgt af WinterManager. Endvidere har Kunden mulighed for at hente elektroniske kopier og/eller foretage udskrifter af de relevante data, som er genereret i forbindelse med Serviceydelsen. Ved Forretningsbetingelsernes ophør, vil Kunden have adgang til informationerne i seks måneder, hvorefter WinterManager uden yderligere ansvar kan slette informationerne permanent. Kunden har mulighed for at forlænge perioden inden sletning ved skriftlig anmodning til WinterManager. WinterManager kan opkræve betaling herfor, såfremt der må forventes omkostninger herved.
6.2. Underleverandøren har adgang til at hente elektroniske kopier og/eller foretage udskrifter af deres data, som er genereret i forbindelse med Serviceydelsen. Adgangen hertil ophører seks måneder efter Forretningsbetingelsernes ophør mellem Kunden og WinterManager, hvorefter WinterManager uden yderligere ansvar kan slette informationerne permanent.
6.3. Kunden og Underleverandører har efter de seks måneders adgang ikke længere ret til at kræve udleveret informationer registreret eller brugt i Serviceydelsen. Herudover er WinterManager uanset de i øvrige bestemmelser i dette afsnit berettiget til fortsat at opbevare informationerne så længe og i det omfang WinterManager finder det nødvendigt for at kunne opfylde en juridisk forpligtelse. WinterManager er ligeledes berettiget til at opbevare Kundens og Underleverandørers informationer efter aftalens ophør med henblik på eventuel opfølgning på aftaleforholdet mellem Kunden og WinterManager og til markedsføringsformål, samt for at anvende informationerne i anonymiseret form til statistik og analyse.
6.4. De informationer, som Kunden eller Underleverandøren har registreret og benytter i Serviceydelsen, har WinterManager som udgangspunkt ikke adgang til. Undtagelsen hertil er WinterManagers særligt udpegede medarbejdere, som i visse tilfælde har adgang til Kundens og Underleverandørens informationer. Disse udpegede medarbejdere vil være underlagt tavshedspligt.
6.5. WinterManager bruger Tredjeparter til at levere services og hardware såsom servere og databaser til at understøtte Serviceydelsen til Kunden. Ved brug af Serviceydelsen vil der ske udveksling af informationer om Kunden og Underleverandører mellem Serviceydelsen, Kunden og de relevante myndigheder og registre, som er nødvendige for, at Serviceydelsen kan leveres. Udvekslingen af informationerne vil være tilsvarende den, hvis Kunden selv varetog Serviceydelsen.
6.6. Udveksling af eller adgang til informationer, f.eks. persondata, via Serviceydelsen mellem Kunden og tredjemænd, som hjælper Kunden, er Kundens ansvar.
6.7. WinterManager kan i særlige tilfælde samt med Kundens og Underleverandørens samtykke overdrage statistik, informationer udledt via informationerne i Serviceydelsen til tredjemand. Sådanne informationer vil være anonymiseret således, at der ikke kan ske overdragelse af persondata, som kan identificere Kunden, Underleverandøren eller dennes adresser.
6.8. Hvor det skønnes rimeligt for eksempel ud fra en værditabsbetragtning kan WinterManager give tredjemand og myndigheder adgang til Kundens, Underleverandøren og dennes adresser informationer, f.eks. i forbindelse med dom, myndighedskrav, samt øvrige tilfælde, hvor lovgivningen forpligter WinterManager til at udlevere informationer.
6.9.Kunden kan anmode om sletning af data efter aftalens ophør, såfremt lovgivningen ikke kræver anden opbevaring. WinterManager opbevarer data i op til seks måneder efter ophør, hvorefter de slettes permanent
6.10. WinterManager har truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at informationerne brugt i Serviceydelsen ulovligt eller hændeligt forringes, fortabes, eller tilintetgøres, samt mod, at informationerne misbruges, kommer til uvedkommendes kendskab eller behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.
6.11. Ved brug af Serviceydelsen, hvor Kunden anvender informationer, brugernavne eller kodeord, som stammer fra tredjemand, indestår Kunden for, at videregivelse af sådanne informationer og WinterManagers databehandling af sådanne informationer ikke krænker rettigheder eller aftale med tredjemand. Kunden skadesløsholder WinterManager for ethvert tab, som WinterManager måtte lide som følge af denne bestemmelse.
7. ÆNDRINGER OG OVERDRAGELSE AF SERVICEYDELSEN ELLER VILKÅR
7.1. Ændringer af Serviceydelsen og tillægsydelser kan foretages af WinterManager. Endvidere er WinterManager berettiget til at ændre formen og strukturen af Serviceydelsen og eventuelle tillægsydelser. Enhver ændring kan ske med eller uden varsel og i henhold til disse Forretningsbetingelser. En ændring kan påvirke dele af Serviceydelsen, herunder informationer, som er registreret og gemt i Softwaren med undtagelse af informationer om adressernes data.
7.2. Forretningsbetingelserne kan til enhver tid ændres af WinterManager uden varsel til Kunden så længe at kunden oplyses skriftligt om ændringer, hvilket kan ske i forbindelse med opkrævning eller i forbindelse med generelle informationer, e-mails mv. Forretningsbetingelserne er tilgængelige på WinterManagers hjemmeside. Ved Kundens fortsatte brug af Serviceydelsen efter ændringer i Forretningsbetingelserne er foretaget, betragtes ændringerne som accepteret. Kunden har en forpligtelse til at holde sig løbende orienteret om ændringer i Forretningsbetingelser. Hvis Kunden ikke kan acceptere ændringerne, kan Kunden betragte sig som opsagt under forudsætning af, at meddelelse herom gives til WinterManager straks. Erstatnings- eller andre kompensationskrav mod WinterManager vil i den forbindelse ikke kunne rejses af Kunden eller dennes adresser.
7.3. Rettigheder og pligter, som er givet til WinterManager ved disse Forretningsbetingelser, kan WinterManager overdrage helt eller delvist til koncernforbundne virksomheder eller tredjemand.
7.4. Kunden har ikke ret til hverken helt eller delvist at overdrage rettigheder og pligter samt adgang til Serviceydelsen til tredjemand. Kunden kan dog med WinterManagers samtykke give adgang til rådgivere eller tredjemand som nærmere beskrevet i disse Forretningsbetingelser.
8. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
8.1. Med undtagelse af Kundens informationer, som Kunden eller WinterManager har registreret eller indtastet i systemet, er Softwaren og de informationer, som Softwaren genererer, beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder og tilhører eller er licenseret til WinterManager. Ved Serviceydelsen modtager Kunden alene en brugsret, og WinterManagers og/eller tredjeparters immaterielle rettigheder overdrages ikke til Kunden.
8.2. Ved enhver mistanke om en krænkelse eller reel krænkelse af WinterManagers immaterielle rettigheder eller uautoriseret brug af Serviceydelsen, som Kunden får kendskab til, skal Kunden give meddelelse til WinterManager.
8.3. De informationer, som Kunden og dennes Underleverandører registrerer, oplyser og/eller indtaster i forbindelse med brugen af Serviceydelsen, tilhører Kunden og/eller dennes Underleverandører. WinterManager kan med Kundens og/eller dennes Underleverandørs tilladelse få adgang til at bruge førnævnte informationer.
9. WINTERMANAGERS ANSVAR OG TAVSHEDSPLIGT
9.1. Det er Kundens ansvar at sikre, at de informationer, som bliver registreret i forbindelse med brugen af Serviceydelsen, ikke krænker tredjemands rettigheder eller kan virke stødende eller er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.
9.2. Serviceydelsen stilles til rådighed af WinterManager i den til enhver tid værende stand, som den måtte være på tidspunktet for Kundens brug heraf. WinterManager fraskriver sig enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, udover hvad er fremgår af disse Forretningsbetingelser.
9.3. I forbindelse med Kundens brug af Serviceydelsen fraskriver WinterManager sig ethvert ansvar for tab, som Kunden måtte pådrage sig herved, uanset om et sådant tab måtte opstå i eller udenfor kontrakt, om der er tale om følgeskader eller andre indirekte tab, driftstab, tab begrundet i produktansvar, informationstab eller øvrige tab som følge af simpel uagtsomhed fra WinterManager.
9.4. Kunden har en pligt til at meddele WinterManager om fejl ved Serviceydelsen, som Kunden bliver opmærksom på. WinterManager er alene pligtig at rette fejlen, som Kunden eller WinterManager er blevet opmærksom på.
9.5. Tillægsydelser og anden service udbudt af Tredjeparter, som er tilgængelige i forbindelse med Serviceydelsen, og som Kunden aktivt selv har valgt at benytte, er WinterManager ikke ansvarlig for. WinterManager kan derfor ikke holdes ansvarlig for rigtigheden, kvaliteten, fuldstændigheden og pålideligheden m.v. af informationerne og ej heller de resultater, som genereres igennem tillægsydelserne, eller for Tredjeparters funktionalitet, tilgængelig eller sikkerhed. Det påhviler Kunden at føre bevis for, at et af Kunden lidt tab skyldes ansvarspådragende fejl fra WinterManagers side.
9.6. Kunden accepterer, at uanset hvilket tab eller ansvarsgrundlag som Kunden har lidt, kan WinterManagers samlede ansvar maksimalt andrage en størrelse svarende til de foregående 12 måneders fakturerede beløb før det ansvarspådragende forholds indtræden, dog højst 50.000 DKK.
9.7. WinterManager holdes skadesløs af Kunden mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tab eller ansvar hos tredjemand, herunder Tredjeparter, i det omfang det hidrører fra Kundens uagtsomme eller forsætlige brug eller misbrug af Serviceydelsen.
9.8. WinterManager og dennes medarbejdere har tavshedspligt om alle informationer, som kan henføres direkte til Kunden, og som WinterManager måtte få kendskab om Kunden, Underleverandører eller dennes adresser, og har ikke en ret til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådanne informationer er offentligt tilgængelige, eller hvor WinterManager er forpligtet til at videregive informationerne ifølge lovgivning eller efter fra en myndighed eller domstol, eller hvor videregivelse i øvrigt er berettiget ifølge indeværende Forretningsbetingelser.
10. DRIFT OG FORCE MAJEURE
10.1. WinterManager tilsigter en høj driftsstabilitet og vil i tilfælde af nedbrud eller driftsforstyrrelser genskabe normal drift så hurtigt som muligt. Vedligeholdelse og opgradering af Serviceydelsen og tillægsydelser vil så vidt det er muligt blive placeret i tidsrummet mellem kl. 15.00-22.00 CET, og vil blive varslet forinden.
10.2. WinterManager er uden ansvar for tab opstået som følge af nedbrud eller driftsforstyrrelser. WinterManager er ikke forpligtet til at erstatte sådanne tab. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er WinterManager ikke ansvarlige for tab, som skyldes:
– Beskadigelser af data eller manglende adgang til eller nedbrud i IT-systemer, der kan henføres til nedenstående begivenheder, uanset om det er WinterManager eller en Tredjepart, der står for driften.
– Svigt i strømforsyning eller telekommunikation til WinterManager, naturkatastrofer, krig, oprør, pandemier, borgerlige uroligheder, lovindgreb eller forvaltningsakter, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og –hacking).
– Konflikter såsom strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om den er rettet mod eller iværksat af WinterManager selv eller dennes organisation, og uanset årsagen hertil. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af WinterManagers virksomhed.
– Andre omstændigheder, som er uden for WinterManagers kontrol.
11. OPSIGELSER AF SERVICEYDELSER
11.1. Ved tilmelding til Serviceydelserne accepterer Kunden Forretningsbetingelserne. Forretningsbetingelserne løber indtil opsigelse af aftaleforholdet mellem Kunden og WinterManager i overensstemmelse med disse betingelser. Aftalen kan opsiges uden varsel eller gebyr, men alle ubetalte gebyrer vil blive samlet i én faktura og sendt til Kunden ved opsigelse.
11.2. Opsigelse af sæsongebyret skal ske skriftligt senest den 31. oktober for at undgå opkrævning af adressegebyr for den kommende sæson. Ved manglende rettidig opsigelse forpligter Kunden sig til at betale adressegebyr for den kommende sæson.
11.3. WinterManager kan opsige aftaleforholdet med Kunden og derved Forretningsbetingelserne med 3 måneders varsel, eller uden varsel ved Kundens væsentlige misligholdelse af disse Forretningsbetingelser eller ved Kundens konkurs eller insolvens.
11.4. For at opsige aftaleforholdet skal Kunden sende en e-mail til kontakt@WinterManager.dk eller kontakte sin tilknyttede kontaktperson hos WinterManager.
12. TVISTER
12.1. Nærværende Forretningsbetingelser i enhver henseende læses, fortolkes og udfyldes i overensstemmelse med dansk ret. Enhver tvist, der måtte opstå som følge af disse Forretningsbetingelser og de heraf følgende retsforhold mellem Kunden og WinterManager, deres fortolkning eller udfyldning skal anlægges ved Byret i København.
Disse forretningsbetingelser (“Forretningsbetingelserne”) gælder som aftaleforhold mellem kunden (“Kunden”) og SaberTask LDA, cvr. nummer: PT518467546 (“WinterManager”).